Videnskab prøver at forklare, hvordan tingene fungerer uden at spørge om hvorfor.

Derfor prøver videnskab ikke at forklare det onde i verden. Elendighed, sygdom, lidelse og død har der været i millioner af år, fremgår det af udviklingslæren. Døden anses for at være en naturlig del af menneskers, dyrs og planters liv.

Her ser vi en helt anden tilgangsvinkel, når vi kommer til Bibelens verdensbillede. Her tales åbent om det onde. Bibelen tør endda at sætte navn på.

Bibelen taler om det gode og det onde, men mere end det. Der sættes nemlig navne på: Gud er god og Satan er ond.

Jesus siger i Joh. 14,6, at han er Vejen, Sandheden og Livet. Begreber bliver her til en person. Sådan gør Bibelen det også med det onde. Her står Djævelen bag, Satan eller Lucifer, for han har mange navne.

Mattæus kapitel 13 fortæller helt åbent, hvor det onde kommer fra. Vi har lignelsen om ukrudt i en mark med korn: Rajgræsset i hvedemarken.

Bibelens åbenhed gør, at vi nemmere kan forholde os til det onde. Vi får en forklaring, og den er til at forholde sig til. Vi bliver motiveret til at vælge det gode.

Lignelsen om ukrudtet i hveden

Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej.

Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra?

Hvede

Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«

Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen.

Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!

Mattæus 13, vers 24-30 og 36-43.

Rajgræs