En tur til Fur

• fotoreportage om moler, vulkaner, forsteninger og geologi

Vi tager med færgen til øen Fur i Limfjorden, Nordjylland. Her er der mange spændende ting fra tusinder af år tilbage at se på.

Vi skal se, hvordan naturens fysiske kræfter har dannet et særpræget dansk landskab.

Vi kigger lige på et kort over Limfjorden.

Fur er en ganske lille ø, men den har mange overraskelser, både for turister og geologer.

På øerne Fur og Mors i Limfjorden findes der moler; ingen andre steder på hele jordkloden finder man moler i disse mængder. Danmark har nogle helt specielle ting at fremvise, selv om vort land ikke er ret stort.

Moler bruges til at lave ildfaste sten til ovne, men de fleste møder moler i form af kattegrus.

Vi er oppe på toppen af Fur. Her er god udsigt hele vejen rundt. Limfjorden er betagende smuk, når solen skinner fra en blå himmel. Ikke en vind rører sig!

Landskabet på Fur er i verdensklasse. Her findes nemlig moler, en speciel slags ler, som kun findes her i denne del af Limfjorden.

Klinterne på Fur og naboøen Mors er så interessante, at UNESCO overvejer at tage dem med på listen over verdensarv.

Denne klint står tilbage efter mange års udvinding af moler, som kan bruges til ildfaste sten og kattegrus.

Klinten indeholder mange askelag, hele 4 meter i alt. Der er derfor tale om helt specielle omstændigheder, de fleste danskere ikke har hørt noget særligt om.

Moleret har ialt 179 askelag. Så der har været livlig vulkansk aktivitet engang i urtiden.

Danmark og vulkaner

Her ser vi klinten lidt nærmere på. Læg mærke til de mørke striber i moleret. Det er lag af vulkansk oprindelse.

Der er 179 af disse vulkanske lag i moleret på Fur. Danmark har altså været udsat for store katastrofer i urtiden. Der var virkelig gang i vulkanerne i urtiden.

Videoklip med udsigten på toppen af øen Fur, hvor der er et kig ned til Bispehuen og senere molersklinten.

Under istiden kom der en stor gletcher nordfra og skubbede havbunden op i disse store bakker. Det er en interessant historie.

Man kan kradse i askelaget med en finger, og det smuldrer og støver. Et sådant askelag er fra et enkelt udbrud, som må have taget en måneds tid. Moleret imellem askelagene blev nedlagt med 4-5 cm pr. 1000 år. Sådan siger videnskaben.

Der er et problem med den oplysning. Moleret indeholder nemlig en del fossiler, og de skal begraves hurtigt for ikke at gå i opløsning, evt. forrådnelse. Videnskaben siger, at der var iltfattigt vand, derfor opstod der ikke forrådnelse. Det tror man bare ikke på, når man er kreationist.

Videoklip med en lille snak om molerlagene og askelagene.

Det giver i den grad mening at snakke om hele lagserien som resultatet af en lang række katastrofer på kort tid.

Klinterne på nordsiden af Fur bærer præg af den omvæltning, som naturens buldozer forårsagede.

Der er utrolig smuk en efterårsdag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel og ikke vind rører sig.

Skrænterne med moler blev skubbet op under istiden. Det er gammel havbund, som afslører detaljer om katastrofer i urtiden.

Det er så fantasisk en oplevelse at besøge nordvestsiden af Fur på en stille solskinsdag. Limfjorden er smuk og lyset giver en særlig stemning.

Her ses hvordan Knudeklint har været udsat for store forandringer.

Turister og geologer kommer fra hele verden for at se denne unike natur i Limfjorden.

Furs molermuseum ligger på den østelige side af øen tæt på havnen. Det er absolut et besøg værd, og der er meget at kigge på, når man interesserer sig for moler og forsteninger.

Der er ansat en uddannet geolog. Man kan derfor få kvalificeret vejledning, hvis man er lidt ekstra nysgerrig.

Her fortæller museet, at fossilerne blev dannet for 55 millioner år siden. Der er tale om så store tal, at de fleste ikke kan overskue det. Behøver det virkelig at være så længe siden?

Og så får vi spørgsmålet:

Vidste du, at Knudeklint på Fur er kandidat til UNESCOs Verdensarvliste?

Måske er det slet ikke så længe siden, at alle disse ting skete.

Hvad hvis vi fjerner fire nuller og kommer til 5.500 år.

Så passer det meget bedre på den bibelske syndflod.

Kort på moler-museet

Selv Danmarks urtid var præget af kontinenternes drift. Den røde linie er kanten af kontinentalsoklen. Grønland er meget tæt på, ses det. Kontinentalsoklerne lå tættere dengang og er siden gledet fra hinanden.

I forbindelse med kontinenternes drift væk fra hinanden, opstod der mange vulkanudbrud. Ude i Nordsøen var der omkring 25 vulkaner; bemærk de røde prikker. De spyede ild og aske op i atmosfæren, og den drev ind over Europa. Man ved med sikkerhed, at aske var vulkanerne Gardiner og Lundy drev ind over Limfjorden.

Inde på museet ser vi et fund, som en tysk turist gjorde for nogle år siden. Stenen til højre fandt han nede på stranden. Han kløvede den og fik "låget" af, som ses til venstre. Der er tale om en kæmpefisk.

Turisten tog toppen af stenen med hjem og dækkede den store del til med sand. Senere sendte han et postkort til museet ang. findestedet.

Museet valgte at købe topstenen af turisten. Nu er det hele igen blevet samlet.

Der bliver stadig gjort fund på Fur. Her er en makrel af nyere dato.

Der er fundet så mange dyr fra fortidens havbund, at kun de vigtige fossiler er udstillet. Denne krabbe viste museets geolog frem til eftersyn, så den kunne blive fotograferet helt tæt på. Den har fantastiske detaljer og ligner vor tids krabber.

Krabben er fantastisk godt bevaret. Den må være blevet begravet meget hurtigt, når den er så intakt. Dog siger man, at det har taget over 1000 år og henviser til, at vandet var iltfattigt og bremsede al forrådnelse.

Læg mærke til, at fossilet har samme farve fra top til bund. Det burde ikke være muligt, hvis den blev dækket af moler igennem en tidsperiode på adskillige hundreder af år.

Museet fremviser også dette interessante kort over det nordlige Jylland.

Der er sat tid på, og det er interessant, at her snakker vi kun om tusinder af år.

Bemærk også kommentaren på skiltet nederst. Her står der noget om det globale havspejl. Det har ændret sig meget i urtiden. Det ligner en syndflod.

Lige inden for døren på museet findes der noget, som hedder koprolit. Hvad er det for noget?

Koprolit er forstenet afføring, og her er det en stribe fra en forskrækket fisk.

Fisken har tømt tarmen og svømmet hurtigt væk.

Et skilt forklarer ordets betydning. Koprolit betyder simpelthen forstenet afføring.

Det er interessant, at videnskaben kun har kendt til fænomenet i ca. 150 år. Dengang begyndte man for alvor at forske i fossiler.

Læg mærke til teksten: "Vi antager". Vi ved ikke med sikkerhed. Og så har man lov at komme med sit eget gæt.

Den stakkels fisk kan også være blevet bange for nogle sedimenter, som kom ned over den. En tsunami kan have været på spil.

Man snakker om et iltfattigt miljø, for så nedbrydes organsisk materiale ikke så hurtigt. Den forklaring passer ikke her.

Fiskens "bremsespor" er blevet dækket hurtigt. Ellers ville sådant et spor nemt blive eroderet væk.