Tro & VIDEN

i Danmark

Kong Frederik X af Danmark

Danmark er kendt som et kongerige rundt omkring i den vestlige verden. Der er noget gammeldags over Danmark, idet vort kongedømme går mere end tusinde år tilbage.

Da Frederik så blev konge i januar 2024, ventede vi spændt på, hvordan han ville knytte sig til kirken og den kristne tro, Det kom klart frem i hans bog "Kongeord", der indeholder tanker og ønsker for Danmark med ham som regent. Frederik fortæller også, at han siger godnat til sine kære, små børn om aftenen og beder ”fadervor” med dem.

På side 108 i bogen siger han:
”Jeg ønsker at markere, at vi som mennesker er forbundne - til hinanden, til vores kristne tro og til vores fælles historie.” Han forsikrer os også om, at vi i nytårstalerne kommer til at høre ordene: ”Gud bevare Danmark!”

På side 63 omtaler han flere af vore salmedigtere: De ”var genier med ord og på hver deres måde raffinerede i brugen af datidens sprog.”

Dronning Margrethe II

Margrethe var i mange år Den Danske Folkekirkes øverste leder. Engang sagde hun, at hun kom i kirke næsten hver søndag, og hun sang med på salmerne af fuld hals.

Hun kender helt sikkert Brorsons salme fra 1734, vers 1:

Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste, han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.

Og salmen af Ingemann, som lyder sådan her i vers 1:

Nu vågne alle Guds fugle små,
de flyve fra reden og sjunge;
de prise vor Herre, så godt de formå:
de takke for livet og lyset med fløjtende tunge.

Grundtvig

Grundtvig er kendt for sine salmer og for højskoletanken. Mange af hans salmer er kendt i udlandet, og flere er oversat til andre sprog.

N.F.S. Grundtvig skrev i 1836 og 1868 denne salme:

Giv mig, Gud, en salmetunge
Bemærk vers 4:

Hvert dit værk er stort vidunder,
i din visdom ingen bunder,
som af den har øst.
Kun en dåre tør det nægte,
at hos dig er alting ægte,
alting mageløst.

Skal vi stadig være stolte af Grundtvig?
Giver det mening at synge hans salmer?

Citat af Grundtvig: ’Hvis man ikke ved, hvor man kommer fra, så ved man ikke, hvor man går hen’.

Kierkegaard

Søren Kierkegaard er en kendt dansk filosof og teolog. Selv om han ikke blev ret gammel, så nåede han meget. Han døde først i 40'erne, nåede ikke at stifte familie. En overgang ulykkeligt forelsket.

Han er kendt mange steder i verden. Der er folk, der lærer dansk af den ene årsag, at de vil kunne læse Kierkegaars værker på originalsproget. Han er kendt for sit kristne livssyn og fortatterskab.

Vores danske flag, Dannebrog, er 800 år gammelt. Det er verdens ældste nationalflag. Vi er glade for flaget og bruger det i mange anledninger.

Har Dannebrog en fremtíd i Danmark? Det hvide kors minder os om vor kristne kultur. Skal vi kun følge videnskaben, må vi så sige farvel til Dannebrog.

Hvordan står det til med tro og videnskab? Vi er stolte af de danske videnskabsmænd, som var gennembrydende på deres tid. I dag har vi også forskere og videnskabsmænd, som er helt fremme i forhold til den internationale linie.

Ole Rømer

Han forsøgte at finde lysets hastighed ved at studere planetens Jupiters måner. En navn som er kendt internationalt blandt videnskabsmænd.

Jo, vi kan være stolte af Rømer, selv om han ikke ramte helt rigtigt med hensyn til lysets hastighed. Han var dog en af de første, der påstod, at lys udbreder sig med en vis hastighed.

H.C. Ørsted

Ørsted opdagede elektromagnetismen, at der er et magnetfelt omkring en ledning med strøm i. Han inspirede folk i Europa og U.S.A. til at forske videre.

Inden for rumfart snakker man om Ørsted. En satellit er opkaldt efter ham. Der er magneter på amerikanske robotter på Mars, som skyldes Ørsteds geniale opdagelse.

Niels Bohr

Atomfysikeren Niels Bohr var den første, der fik rigtigt styr på atomets opbygning. I 1913 fremsatte han idéen om atomskallerne, og at lys opstår ved, at elektroner skifter baner. Jo, Bohr er verdenskendt videnskabsmand.

Tager vi videnskabens teorier bogstaveligt, så er det et spørgsmål, om det giver nogen mening at synge salmer af Grundtvig, Brorson og Ingemann. Hvad mener du?