Galilei og rumforskning

Galilei og solsystemet

Galilei var en af de første videnskabsmænd, der lavede forsøg for at bevise sine påstande. Han var den første, der viste, at en stor og en lille blykugle falder lige hurtigt ned - fra det skæve tårn i Piza.

Galilei var meget interesseret i stjerner og planeter. Han fik fat i en kikkert, som var opfundet i Holland. Nu kunne han studere Jupiter og Venus. Han opdagede, at Jorden kredser omkring Solen. Det måtte han stå skoleret for i kirken. Han blev endda pisket i en alder af 70 år.

I middelalderen ønskede Den Katolske Kirke at sidde på al magt, videnskab og tro. Galilei blev derfor set som en trussel mod kirken. Man ønskede ham langt væk. Dengang var man ikke bange for at gennemføre en henrettelse, hvis der var nogen, der ikke makkede ret.

Galilei fastholdt, at Solen er centrum i vort solsystem, og der blev indkaldt til kirkemøde. Her måtte Galilei afsværge sine opdagelser. Han løj med vilje. Galilei mente, at det var vigtigere at kunne fortsætte forskningen end at tale sandt til de uvidende præster.

Sagen tages op på ny

I 1992 blev det offentliggjort, at kirken havde taget fejl. Både paven og videnskabsmændende ønskede at få tingene på plads. Spørgsmålet er så, om vi nu er fri for, at nogen tager monopol på tro og videnskab.

Det er fristende at påstå, at i dag er det videnskaben og ikke kirken, der dikterer, hvad vi skal tro og vide. Videnskabsmænd kommer med ønsker og drømme om at muligt engang ude i fremtiden. Inden for rumforskning kommer der mange af de historier op. Om udforskningen af verdensrummet. Man kommer med idéer om at rejse ud til Jupiter og længere ud i vores solsystem. Det kan ikke lade sig gøre. Folk fra NASA tror endda, at vi kan rejse uden for vores solsystem. Deres drømme styrer og fantasierne løber løbsk. Mennesket bor på Jorden, og vi kommer aldrig til at rejse rundt til andre galakser.

Fra Galilei til robotter på Mars

Inden for rumforskning har man mange ønsker om at få raketter bygget og sendt væk fra Jorden og ud i rummet. Vi har været heldige mange gange med flyvninger til både Månen og planeten Mars. Folk i NASA og andre rumfartsorganisationer var visioner og drømme. Det er med til at give dem noget meningsfyldt at lave. De tror, at vi kan opbygge kolonier på Mars og andre planeter og måner i vores solsystem.

Sidst, vi havde en mand på Månen, var i 1972. I mere end 50 år har vi ikke haft en mand i kredsløn omkring Månen. Og det selv om det kun tager 110 timer at flyve derop. En tur til Mars tager 7 måneder. Derefter må man vente i over et år, før man kan flyve hjemad igen.

Det bibelske håb

Kristendommen har en tro på, at vi engang skal væk fra Jorden. I Johannes Evangeliet kapitel 14 taler Jesus om, at der er plads i hans fars boliger. Det ligger ude i fremtiden og vækker vor nysgerrighed og længsel efter noget bedre end livet her på Jorden. Med andre ord, så taler både videnskab og kristendom om rejser langt væk. Tiden og troen vil vise, hvem der får ret.

Videoprogram