 |
Min glæde er min kæreste!
Jeg er fornøjet og lykkelig hver gang vi er sammen. Jeg føler mig veltilpas hver gang vi snakker sammen.
Jeg føler mig ensom så snart han ikke er i røret mere. Jeg er nervøs for hvordan det vil gå fremover. Det er som om at han er den eneste, der kan forstå mig. Når han ikke er ved min side, føler jeg mig glemt.
Jeg bli’r jaloux når jeg ikke kan være ved ham, men de andre godt kan. Jeg bli’r rasende hvis de andre piger prøver på noget.
Jeg føler sorg når vi skændes. Jeg bli’r fortvivlet hvis det går for vidt. Jeg bli’r deprimeret hvis jeg kommer til at slå ham. Jeg er knust når vi er uvenner.
|
Helene, 10. klasse, skrev:
Dengang . . .
Du kom ind i mit liv. Brusende som en bølge.
Uventede følelser overvældede mig.
Følelser som jeg troede for længst var forsvundet.
Jeg fik lysten til livet tilbage igen.
Følelserne gjorde mig bange.
Bange for at miste grebet.
Bange for at miste fornuften.
Bange for at opleve kærligheden.
Bange for at miste det der var så stort.
Hos dig havde jeg alt.
Jeg følte mig elsket.
Men jeg lod det glide fra mig.
Fordi jeg var bange for at miste.
Bange for at miste igen.
Jeg forsøgte at bruge fornuften.
Jeg kæmpede så meget imod.
Kæmpede så meget imod at du til sidst gav op.
Og jeg mistede dig . . . .
Mistede mit livs store kærlighed.
|
