kierkegaard

Her er et digt af Søren Kierkegård, der handler om at have mod på livet.

Hvis vi ikke tør vove noget, kommer vi ingen vegne.

Vi må stadig bevare håbet, livshåbet.

 

           

Risiko

At le er at risikere, at nogen synes, du er fjollet,
at græde er at risikere at virke sentimental.

 

Hvis du rækker din hånd til andre,
risikerer du at blive involveret.

 

At vise sine følelser, er at risikere at vise
sit sande jeg.

 

Røb dine idéer, dine drømme, for en flok og
og du risikerer at miste dem.

 

At elske, er at risikere ikke at blive elsket igen.
Leve er at risikere død.

 

Håbe er at risikere fortvivlelse.

 

Prøve er at risikere at fejle.

 

Men du må risikere noget, fordi den største
fare i livet er ikke at risikere noget.

 

Den person som intet risikerer, gør intet,
har intet og er intet.

 

De undgår måske lidelser og sorg,
men de kan ikke lære, føle, ændres,
vokse, elske og leve.

 

Bundet af deres indstilling, er de slaver,
de har mistet deres frihed.

 

Kun den person, der tør risikere noget, er fri.