Fossil- og Molermuseet på Mors i Limfjorden

- vi finder "guldet" på øen Mors

Lige for at få din opmærksomhed

Vi besøger et af de bedste geologiske museer i Danmark. Her finder vi havskildpadden med navnet "Luffe". Dette fossil er enestående, det er guld værd for de nysgerrige og især kreationister.

 

Navnet "Luffe" hentyder til dyrets lemmer. Især de forreste er store og flotte.

 

Læs mere om Luffe længere ned i denne artikel. Først skal du lige se, hvor Luffe blev fundet.

  Luffe Fossil Museum Mors
     

Øen Mors i Limfjorden

Vi tager til Mors i Limfjorden. Her ses Hanklit, som er ca 63 meter høj.

 

Klinten blev skubbet op af en gletcher under istiden. Den indeholder moler og aske fra vulkaner.

  DSC 0369
     

Her er noget sort aske, der er faldet ned på stranden for foden af Hanklit. Det er store stykker.

 

Deter aske fra de vulkaner, der var under udbrud, dengang kontinenterne gled fra hinanden.

 

Læs mere dette i artiklen om øen Fur.

 

Papiret i midten af billeder er 15 cm på den lange led. Derfor er det klart, at der kom meget aske og lagde sig i tykke lag. I alt er der ca. 4 meter aske og det ligger i 179 lag.

  DSC 0369
     

Udsigten fra toppen af Hanklit er storslået. Prøv at forestille dig, at en gletcher kom fra højre i billedet, fra nord.

 

Gletcheren skubbede moler fra bunden af havet op i denne høje klit. Ligesom en bulldozer.

 

Mange fossiler er fundet i lagene i Hanklit.

  DSC 0369
     

Vi besøger Molermuseet på Mors. Det er et privat museum, som blev grundlagt i 1988.

  DSC 0369
     

Fisken ligger ofte dybt inde i en sten, en såkaldt cementsten.

  DSC 0369
     

Der bliver stadig gjort nye fund, denne gang af en tysk turist. Denne fisk er fra sommeren 2013, og arten er ikke bestemt endnu.

 

  DSC 0369
     

Ud over fisk, kan man også være heldig at finde en havskildpadde. Denne hedder Luffe og er meget interessant, enestående og velbevaret.

 

Nogle gang er Luffe en tur på museum i København, og det er fordi den er Danekræ. I 2008 blev Luffe udnævnt til at være en national skat, også kaldet Danekræ.

  DSC 0369
     
 

Officielt døde Luffe for 54 millioner år siden. Havskildpadden er 11 cm lang. Det tog omkring 150 timer at frigøre Luffe fra den sandsten, den er begravet i.

 

Læs mere om Luffe nederst i denne artikel.

 

Se dette video clip af Luffe på museet. >

 
     

Der er funde flere fugle i moleret. Denne er velbevaret, selv om den mangler brystben og vinger.

Igen kan man bemærke, at fuglen må være begravet hurtigt, for ellers ville den være opløst i vandet.

 

En tysk videnskabsmand brugte engang 6 uger på at studere fuglen her på museet.

  DSC 0369
     

Her ses forsteninger af græshopper og fårekyllinger. Igen er der tale om helt unike forsteninger, som er i verdensklasse.

  DSC 0369
     

Her ligger et stykke træ imellem to askelag. Det hele er forstenet. Som det ligger her, er det lige til at formode, at det hele er begravet hurtigt. Ellers ville træet være farvet forskelligt.

  DSC 0369
     

Her er Danmarks største stykke forstenet træ. Det blev fundet i 1998 på Mors og var oprindeligt over 8 meter langt. Det lykkedes at redde lidt over 6 meter.

 

Noget af det oprindelige træ var stadig biologisk væv, men det var ikke et at redde. Tidligere mente geologer, at biologisk væv maximalt kan være én million år gammelt. Dette træ anslår man til at være 55 millioner år gammelt. Det tror en kreationist ikke rigtig på.

 

Der blev taget mange fotos af udgravningen, og de kan købes i informationen for under 100 kr.

  DSC 0369
     

Nyt fund i 2014

I begyndelsen af juli 2014 blev der fundet en 4 meter lang forstenet træstamme i en molergrav på det nordlige Mors.
Se museets leder Henrik Madsen fortælle om sit fantastiske fund.

Video kommer senere . . .

Video- og fotoreportage af Erik Marcussen

 

Luffe får gode ord med på vejen

Læs herunder, hvad der er blevet sagt om dette enestående fund.

 Luffe Fossil Museum Mors

Sådan står der skrevet på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside:

Et af de bedst bevarede danske fossiler findes i moleret, hvor et komplet skelet af en havskildpaddeunge også har bevaret rester af de bløde dele af huden på lufferne og skjoldets hornkant. Det er ekstremt sjældent at finde dette, fordi de bløde dele normalt rådner bort. Rester af havskildpadder er fundet i lag af tre forskellige aldre. hvor der i alle tre tilfælde har været et betydelig varmere klima (subtropisk-tropisk) end i dagens Danmark.

Luffe kalder de den forstenede 11 cm lange havskildpaddeunge i Nordjylland, som blev fundet i en molergrav på Mors. Den lille skildpadde er et fund i verdensklasse og er blevet erklæret som danekræ. Havskildpadder levede i et subtropisk eller tropisk hav, der eksisterede i det danske område for 54 millioner år siden i Eocæntiden. Du kan opleve Luffe sammen med andre 150 danekræ fossiler på Moler Museet på Mors.

Vi leder videre efter flere kommentarer . . .

"Den lille skildpadde er et fund i verdensklasse. Der er aldrig tidligere fundet et komplet skelet af en havskildpaddeunge, hvor der også er rester af de bløde dele. Det særlige ved dette fossil er, at det ikke kun er de hårde knogler, der er bevaret. Der er også bevaret aftryk af bløde dele af huden på lufferne og hornkanten af skildpaddens skjold. Det er ekstremt sjældent at finde dette hos fossiler, for de bløde dele rådner normalt bort inden de kan nå at forstene," fremgår det af en pressemeddelelse fra Statens Naturhistoriske Museum.

Havskildpadder i Wyoming, U.S.A.

En videnskabsmand i Amerika har været med til at udgrave havskildpadder i staten Wyoming. Der blev funder over 100 havskildpadder i samme lag, derfor må de være begravet i en naturkatastrofe. Den opmærksomme videnskabsmand bemærkede, at skildpadderne var intakte med hoved og luffer. Normal har fossiler af havskildpadder intet hovede og ingen lemmer.

Han gik i gang med forsøg for at finde ud af, hvornår lemmer og hovedet falder af, hvis dyret dør på bunden af havet. Resultatet blev, at hovedet falder af efter seks dage; lemmerne falder af efter 2-3 uger.

Luffe er intakt, derfor er havskildpadden fra Mors begravet hurtigt.

En svensk videnskabsmand har fundet farvepigmenter i Luffe. Normalt finder man ikke organisk materiale i fossiler. Luffe er åbenbart blevet begravet hurtigt. Farvepigmenterne afslørede, at Luffe havde samme farver som nulevende havskildpadder. Så måske er Luffe slet ikke så gammel som det den officielle videnskab påstår. Luffe ryster videnskaben og den geologiske tidsalder.

Og så er der endda lavet en lille tegnefilm om Luffe . . .